Modul 30
Søger du efter de rette havefliser til dine udendørsarealer? Hos Skagen Beton har vi et stort udvalg af havefliser i mange farver og forskellige størrelser. På denne side finder du vores modul 30-fliser i beton. Denne flise er et yderst populært valg, da den med sin størrelse kan anvendes til de fleste haveprojekter. Flisen er et godt valg, hvis du skal i gang med at anlægge en indkørsel, terrasse eller små gangstier i haven. Med denne haveflise går du ikke galt i byen, da den passer til de fleste hjem og nemt falder ind med omgivelserne.
Gå på opdagelse i udvalget herunder, og vælg din næste flise til dit haveprojekt. Skagen Beton leverer varer i hele landet, og du modtager dine varer inden for 1-5 hverdage efter bestillingen.
Kombinér modul 30-serien med andre havefliser og få uendelige designmuligheder
Modul 30-fliserne fås i størrelser fra 30x30-30x90 cm og i tykkelser af 5 og 7 cm. Dette gør dem velegnede til anlægning af terrasser, gangarealer og indkørsler, som er forbundet med hinanden. Fliserne fås desuden i farverne sort, grå og hvid, så der er rig mulighed for at sætte sit eget personlige præg og skabe et unikt mønster.
Flisernes enkle udtryk gør, at de kan kombineres med andre havefliser, og du får dermed uendelige designmuligheder. Prøv fx at kombinere den med en Skawlux-haveflise med skiferpræg. Det vil give dig et organisk og blødt udtryk til terrassen. Modul 30-fliserne kan med fordel også kombineres med Kopsten, både som kant og inde på selve terrassen, så du opnår et flot geometrisk mønster.
Er du i tvivl om, hvordan du lægger havefliser, så kig med i vores videoguides, hvor vi giver dig vejledning og tips til, hvordan du sikrer, at din terrasse er lagt pænt.
Hvordan renser man havefliser?
Der findes flere metoder til rensning af havefliser, alt afhængigt af hvor beskidte dine fliser er. Den nemmeste måde at rense havefliser på er vha. af en terrassevasker. Den fjerner nemt alger og flisepest, uden at du behøver at bruge for meget knofedt. Har du ikke sådan en maskine ved hånden, kan du få forskellige algefjernere og fliserens, som letter mængden af det hårde arbejde gevaldigt. En tredje rengøringsmetode er at slibe fliserne rene. Det gør du ved at strø sand eller grus ud på dem og feje det rundt. På den måde fungerer sandet eller gruset som slibepapir, og du får rene fliser.
Hos Skagen Beton får du kyndig vejledning til dit haveprojekt
Er du kommet i tvivl om hvilke sten, der er det rigtige valg til din terrasse eller indkørsel, er du altid velkommen til at kontakte os. Hos Skagen Beton har vi dygtige medarbejdere, der står klar til at give dig kyndig vejledning til din nye terrasse eller et andet sted i haven. Du skal endelig bare kontakte os, så vi kan hjælpe dig med at vælge den bedste løsning til dit projekt. Du kan ringe til os på tlf. + 45 98 44 17 55, skrive en mail på skagenbeton@skagenbeton.dk eller udfylde vores kontaktformular, så vender vi hurtigst muligt tilbage.